Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Et kontingent til en faglig forening som MH er som en brandforsikring. Du håber ikke, at du får brug for din forsikring, men du vil gerne sikre dig, hvis uheldet er ude.

Hos MH mener vi imidlertid, at du også skal have noget ud af dit kontingent i den helt almindelige hverdag – f.eks. når du køber ind. Derfor tilbyder vi dig at købe ind via LogBuy og Forbrugsforeningen.

LogBuy
Aftalen med LogBuy giver vores medlemmer eksklusive tilbud hos en lang række af butikker, restauranter, fitnesscentre, online shops, mv. Der kan også spares mange penge på den næste ferierejse eller et forlænget weekendophold på en hyggelig kro i Danmark. Maling og benzin og meget andet er også på den faste liste over rabattilbud.

Besparelserne vil ofte langt overstige, hvad der betales i kontingent til MH, og LogBuy giver dig som medlem adgang til over 3.000 butikker og webshops i hele landet.
Du afgør naturligvis selv, om du løbende vil have mails tilsendt fra LogBuy med informationer om nye rabattilbud. Du kan nemlig løbende både til- og afmelde dig disse mails. Hvis du er i tvivl om noget vedr. aftalen med LogBuy, så er du meget velkommen til at ringe til Kurt Scheelsbeck på tlf. 33 22 25 77.

Forbrugsforeningen
Hvis du tilmelder dig Forbrugsforeningen, så kan du også spare rigtig mange penge hver eneste dag, når du alligevel er ude at handle. Du optjener nemlig bonus dér, hvor du handler til hverdag i mere end 4.000 butikker og 500 forskellige webshops. Det gælder også nedsatte varer, tilbud og under udsalg.

Med Forbrugsforeningens betalingskort er du klædt godt på, når du skal handle. Foreningen dækker stort set alle brancher lige fra dagligvarer, TV, rejser, oplevelser og personlig pleje til mobiltelefoni, tøj, sko, computere, benzin, briller og værktøj.
Hvis der er flere voksne i din husstand, så kan I få et betalingskort hver og optjene bonus på hele familiens indkøb.

Tilmeld dig nu og få adgang til store rabatter
Som medlem af MH kan du nu afprøve et medlemskab af Forbrugsforeningen. Det koster 0,- kr. i kontingent for første års medlemskab. Herefter koster det 132,- kr. om året.

Når du har tilmeldt dig, vil du modtage et betalingskort, som du så skal bruge ved indkøb i de butikker, der er tilknyttet Forbrugsforeningen. Det er meget let at få et overblik vedr. butikker, der yder rabatter, fordi du kan downloade en app til din smartphone, der viser butikkerne indenfor nærmeste radius.

Du kan som en helt almindelig gennemsnitsforbruger let spare over 3.000 kr. årligt, så det er med andre ord en rigtig god idé at tilmelde sig Forbrugsforeningen. Læs mere og tilmeld dig på www.fbf.nu

Tilbage til nyhedsoversigten